| Forside |A- A+ | Arbejdsrum


10 gode råd om opvarmning og udluftning

10 gode råd om opvarmning og udluftning

  1. Hold normalt alle vinduer lukket i fyringssæsonen og undgå træk. Når du ønsker at lufte ud, gøres det bedst ved at lave kortvarige kraftige udluftninger af 5-10 minutters varighed. Skru ned for dine radiatorer, mens du lufter ud. Dug indvendig på termovinduer er tegn på, at der skal luftes mere ud.
  2. Undgå en høj luftfugtighed i lejligheden. En fugtmættet luft vil føles koldere end en tør luft ved samme temperatur. Fugt kan skade boligen og fugtig luft er desuden dyrere at opvarme end tør luft.
  3. Tilstop ikke ventilationsåbninger i badeværelse og køkken.
  4. Lad være med at tørre tøj på radiatorerne. Det giver høj fugt i din bolig med risiko for fugtskader.
  5. Har du flere radiatorer i samme rum, skal du stille alle på samme temperatur.
  6. Hold dørene lukket, hvis du ønsker lavere temperaturer i nogle rum. For eksempel i soveværelse og køkken.
  7. Det koster dig minimum 3-5% mere i energiforbrug, hvis du hæver varmen med 1 grad.
  8. Undgå at tildække radiatorer og termostatventiler med gardiner og møbler. En varmemåler på en tildækket radiator vil registrere en meget høj varmeafgivelse, uden at den kommer rummet til gode.
  9. Stil ikke møbler helt op af kolde ydervægge, da dette kan give mug på vægge.
  10. Tager du væk fra din lejlighed i længere tid, kan du skrue lidt ned for varmen. Du må dog ikke lukke helt, da du er forpligtet til at vedligeholde din lejlighed ved at opvarme den, så der ikke sker fugt- eller frostskader.

Rådene er gengivet fra KABnyt, oktober 1999 med tilladelse fra KAB Bygge- og Boligadministration

Søg Bolig på SogBolig.dk

Nyhedsservice

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få besked når vi har noget på hjerte.

 
Til toppen © 2010 Boligkontoret Danmark   Lundsgade 9   2100 København Ø   Tlf.: 35 44 80 80   Webredaktør: Louise Honoré Pryn, lab@bdk.dk