| Forside |A- A+ | Arbejdsrum


Download pjecen her (pdf)

Anvendelse af dette materiale kan ske efter aftale med Boligkontoret Danmark og med angivelse af kilde. Henvendelse kan ske til Anders Juel Hansen på 35448021 eller ajh@bdk.dk

Eksterne venteliste

→ Boligselskaber → eksterne venteliste

(Se også: Jeg er på ventelisten, men er i bero)

Ofte stillede spørgsmål:

Venteliste
Fortrinsret
Boliggarantibevis
Karenstid
Overdragelse af medlemsnummer


Venteliste
Jeg står på ventelisten til et boligselskab (og har ikke bolig i boligselskabet). Hvad betyder de nye regler for mig?

Svar: Som udgangspunkt betyder de nye regler ikke så meget for dig. Din placering på ventelisten kan dog ændre sig. Hvis boligselskabet har besluttet, at familier med et eller flere børn ikke længere har fortrinsret til de større boliger, betyder det, at enlige også vil have ret til de store boliger. Er der en enlig, som har længere anciennitet på ventelisten i boligselskabet end dig, og som søger en stor bolig, vil vedkommende få tilbudt en bolig før dig.

Jeg har en bolig i et boligselskab og står på den almindelige venteliste. Hvad betyder de nye regler for mig?
Svar: Det afhænger af, hvad dit boligselskab har vedtaget. Boligselskabet kan beslutte, at du kan indtræde på den interne venteliste med den anciennitet du har fra den almindelige venteliste. I så fald vil du blive indplaceret på den interne venteliste med den anciennitet du har fra din opskrivningsdato på den almindelige venteliste. Dog kan du aldrig komme foran dem, der stod på den interne venteliste da boligselskabet traf beslutningen.
Har boligselskabet besluttet ikke at udnytte denne mulighed, vil du blive indplaceret fra den dag du betaler dit opskrivningsgebyr. Altså i almindelig rækkefølge.

Kan jeg - efter at have fået en bolig i boligselskabet - stadig blive stående på ventelisten?
Svar: Svaret afhænger af hvad dit boligselskab har besluttet. Der er 2 muligheder: Enten kan du forblive på ventelisten med samme anciennitet, eller også kan du skrive dig op på ny (koster p.t. 195 kr.) og starte forfra med ancienniteten, men nu på den interne venteliste. I begge tilfælde skal du fremover betale ajourføringsgebyr.

Til toppen


Fortrinsret

Gælder fortrinsretten til boliger med 3 eller flere beboelsesrum stadig for husstande med 1 eller flere børn?

Svar: Det afhænger af, hvad dit boligselskab har besluttet og hvad der er aftalt med kommunen. Er der ikke inden 1. juni 2010 indgået en ny aftale med kommunen, er der ikke længere fortrinsret for børnefamilier, før en aftale mellem boligselskabet og kommunen eventuelt måtte blive indgået.


Kan par stadig sidestilles med børnefamilier til 3-værelses boliger?
Svar: Muligheden for at sidestille par med børnefamilier til 3-værelses boliger er principielt afskaffet senest med virkning fra 1. juni 2010, men det er muligt for boligselskabet at indgå en aftale med kommunen hvor reglen fastholdes. Har boligselskabet og kommunen aftalt, at børnefamilier ikke længere har fortrinsret til boliger med 3 eller flere beboelsesrum, vil enlige og par være berettiget til de store boliger på lige fod med børnefamilier.
 
Kan jeg som enlig blive skrevet op til en 3 eller flere rums bolig?
Svar: Ja, du kan altid blive opnoteret på ventelisten til nøjagtig den boligstørrelse du ønsker. Hvis boligselskabet ikke har truffet aftale med kommunen om fortrinsret for børnefamilier til de store boliger, bliver du placeret samme sted på ventelisten, som børnefamilier med samme anciennitet.
 
Gælder fortrinsretten i forbindelse med brudt parforhold stadig i mit boligselskab? Hvordan gør jeg?
Svar: Reglen om fortrinsret i forbindelse med separation, skilsmisse eller brudt parforhold indebærer fortrinsret til ledige boliger i kommunen i op til 1 år. Dog skal eventuelle krav til antal børn være opfyldt. Fortrinsretten forudsætter, at ansøgerens barn under 18 år fortsat bor hos den anden af forældrene i en af boligorganisationens afdelinger i kommunen. Boligselskabet beslutter fortsat selv, om reglen skal gælde. Hvis situationen er aktuel for dig, kan du kontakte afdelingskontoret.

Til toppen

 Boliggarantibevis
Gælder mit boliggarantibevis stadig? Hvordan kan jeg få et?
Svar: Boligselskabet kan beslutte at tilbyde boliggarantibeviser til lejere der fraflytter deres bolig. Boligselskabet fastsætter vilkårene for boliggarantibeviser, herunder hvem der opfylder betingelserne for at erhverve dem, f.eks. lejere der opsiger et lejemål for at afprøve et forhold. Har du et gyldigt boliggarantibevis, er det stadig gyldigt i de 3 år fra udstedelsen. Hvis du er interesseret, kan du altid kontakte vores afdelingskontor for at høre om mulighederne.

 Til toppen

Karenstid
Gælder den interne karenstid stadig i mit boligselskab?
Svar: Den interne karenstid betyder, at man skal have boet i sin bolig i op til 2 år, før man kan få fortrinsret til en anden bolig i boligselskabet. Det er fortsat boligselskabet der beslutter, om karenstiden skal gælde og i givet fald hvor længe.

Til toppen

Overdragelse af medlemsnummer
Kan jeg overdrage mit medlemsnummer til en anden?
Medlemsnummeret (eller placeringen på ventelisten) er personligt og kan som udgangspunkt ikke overdrages.
Ved en boligsøgendes død overgår ancienniteten på den interne eller eksterne venteliste til den afdødes efterladte ægtefælle, registrerede partner eller hermed sidestillede person.
Hvis et lejemål overdrages (iht. Almenlejelovens §§ 70-75) kan medlemsnummeret dog overdrages til den person, der fortsætter lejemålet.
Det gælder f.eks. i tilfælde af:

  • Dødsfald
  • Flytning til ældrebolig, beskyttet bolig eller plejehjem
  • Separation eller skilsmisse
  • Samlivsophør (efter mindst 2 år med fælles husstand)

Herudover kan overdragelse af medlemsnumre kun ske med bestyrelsens godkendelse.

Til toppen

Søg Bolig på SogBolig.dk

Nyhedsservice

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsservice og få besked når vi har noget på hjerte.

 
Til toppen © 2010 Boligkontoret Danmark   Lundsgade 9   2100 København Ø   Tlf.: 35 44 80 80   Webredaktør: Louise Honoré Pryn, lab@bdk.dk