Ghetto - et ord eller en virkelighed?

02-11-2010   

Vi kan i øjeblikket ikke åbne for radioen, fjernsynet eller aviserne, uden at se eller høre ordet "ghetto". Regeringen har udpeget 29 almene boligområder som ghettoer - et ord der er forbundet med noget grimt, noget vi må fjerne, og noget vi ikke kan have sympati for - siger Michael Demsitz, direktør for Boligkontoret Danmark.

Hvem siger ghetto?

Boligkontoret Danmark er også repræsenteret på "ghetto- listen" med afdelingen Skovvejen, der tilhører Boligselskabet Kolding. Afdelingen ligger i et område med mange beboere på overførelsesindkomster og flere nydanskere end i andre boligkvarterer.

- Det er helt hen i vejret, nærmest latterligt, at kalde området for ghetto. Vi er i Danmark langt fra at have noget, der ligger bare tæt på at kunne kaldes ghetto. Vi har ikke engang rigtige parallelsamfund, som det kendes fra rigtige ghettoer med én homogen befolkningsgruppe, der holdes uden for resten af samfundet. Vores udgangspunkt er derfor, at vi IKKE har ghettoer i Danmark - i stedet vil vi sætte fokus på at tage de rigtige og effektive tiltag og ikke lade os vildlede af mediernes ordvalg, pointerer Michael Demsitz.

Problemløsning i stedet for vildledning

- Ved at italesætte boligsociale og integrationsmæssige problemer som ghettoproblemer bliver den almene sektor som helhed stigmatiseret, hvilket fuldstændig modarbejder ønsket om at løfte de udsatte områder - for hvem flytter ind i en ghetto? fortsætter Michael Demsitz og opstiller i stedet fire forslag til at løse de problemer, som der reelt er tale om:

1. Sæt massivt ind på ungdomsområdet og uddannelse (skolerne) med mandsopdækning af de få egentlige rødder.
2. Sæt fokus på trygheden i disse områder, fx ved mere politi.
3. Skaf arbejde til de mange udenfor arbejdsmarkedet.
4. Skab fysiske og sociale tiltag, der kan gøre bebyggelserne mere attraktive - fx ved at skabe blandede ejerformer.

Og problemløsningen er allerede startet.
- Gennem sociale og fysiske helhedsplaner er boligorganisationerne allerede godt i gang i tæt samarbejde med kommunerne, men der skal helt andre og stærkere økonomiske midler til. Midler som ikke skal finansieres af beboerne selv - men af staten, understreger Michael Demsitz.