Lokale vindere 2017

Region Ribe

Lynge og Leif fra Andelsboligforeningen Brande

1. præmien på 3.000 kr. er gået til Lynge og Leif fra Andelsboligforeningen Brande, fordi de er stabile, ansvarlige og pligtopfyldende medarbejdere, der er imødekommende overfor beboerne. De sørger for, at der altid er pænt og ryddeligt ved at pryde de grønne områder med flotte bede, en dejlig frugthave samt plantet nye træer og buske, som er fint afstemt med farve og dufte. 

Johannes og co. fra Ribe Boligforening

2. præmien på 2.000 kr. har Johannes og co. fra Ribe Boligforening vundet. Ejendomsfunktionærerne er altid høflige, forstående og har empati overfor beboerne. De hjælper beboerne med stort og småt, og har altid tid til en lille snak og et godt råd med på vejen. 

Præmien på 2.000 kr. skal bruges til at styrke sammenholdet på Birke- Bøge- Poppel- Elme- og Knudsvej i Ribe. 

 

Region Silkeborg 

Dimitrios Stratigos fra Midtjysk Boligselskab, afd. 30

Dimitrios Stratigos har vundet 1. præmien på en værdi af 3.000 kr., da han er uundværlig for beboerne i afdeling 30. Han er arbejdsom, pligtopfyldende og hjælpsom overfor beboerne. Afdelingen fremstår altid pæn og ren, og han er med til at gøre beboerne trygge, da de altid kan regne med hans hjælp. Hvad beløbet på 3.000 kr. skal bruges til, er op til Dimitrios Stratigos at finde ud af.  

Bjarne Rasmussen fra Midtjysk Boligselskab, afd. 69

Bjarne Rasmussen har vundet 2. præmien på en værdi af 2.000 kr. Han er utrolig hjælpsom overfor beboerne, og hvis der opstår problemer, er han der for at tage hånd om det. Han gør således en forskel for boligafdelingen.

Præmien på de 2.000 kr. skal bruges til en beboerfest, så beboerne kan lære hinanden bedre at kende. 

 

Region Fyn

Ejendomsfunktionærteamet i Bogense Boligforening

1. præmien på 3.000 kr. er gået til Ejendomsfunktionærteamet i Bogense Boligforening, da ejendomsfunktionærteamet formår at løse opgaver i fællesskab og i samarbejde med hinanden. De gør en dyd ud af, at prioritere den sociale indsats og ansvarlighed overfor beboerne i Bogense Boligforening. 

Henrik Trøjborg, Bøgeparken i Boligforeningen Lillebælt  

2. præmien på 2.000 kr. har Henrik Trøjberg vundet, idet han udover er smilende og hjælpsom overfor beboerne, også yder et stort arbejde for at få integreret nyankommne flygtninge i Bøgeparken. Han har fået god kontakt med Team Integration i Middelfart Kommune. 

Præmien på 2.000 kr. skal bruges til en sommerfest, der skal være med til at styrke fællesskabet og det sociale i Bøgeparken. 

 

Region Sydsjælland

Ejendomsfunktionærteamet, Søhusene i Nakskov Almene Boligselskab

1. præmien på 3.000 kr. er gået til ejendomsfunktionærteamet i Søhusene. De har vist en stor forståelse for de problemer, som beboerne har været stillet over for, da Søhusene blev renoveret. Søhusene fik besøg af Dronning Magrethe sommeren 2016, og der sørgede ejendomsfunktionærteamet at det hele så fint ud. 

Pengene skal bruges til et socialt arrangement for at fremme fællesskabsfølelsen hos afdelingernes viceværter.

Ejendomsfunktionærerne Susanne Trempenau og Anders Cuttorm fra FlexBo Sjælland

2. præmien på 2.000 kr. har Susanne Trempenau og Anders Cuttorm fra FlexBo Sjælland vundet. De giver beboerne en ekstra service, og er altid til at få fat på, både personligt og pr. telefon. De giver beboerne en hjælpende hånd, når der skal holdes beboermøder, f.eks. ved at handle ind.

Pengene skal bruges til en sensommerfest. 

 

Region Nordsjælland

Teamet i Boligselskabet Venbo

1. præmien på 3.000 kr. har teamet i Boligselskabet Venbo vundet, fordi de hjælper beboerne med stort som småt. Flere beboere sætter pris på teamets altid positive og glade sind, der skaber et tillidsfuldt og trygt miljø hos de ældre beboere.

Præmien på 3.000 kr. skal bruges til at holde en "Ejendomsfunktionærernes dag", hvor alle beboere fra alle seks afdelinger inviteres og køres til et fælles arrangement. 

Ejendomsfunktionær Brian Brügmann, Borgerbo Humlebæk

Brian Brügmann har vundet 2. præmien på en værdi af 2.000 kr. Han holder de grønne arealer, så de fremstår velplejet, og han besidder egenskaben empati for de svage beboere, som han tager hånd om, når de ikke selv kan overskue hverdagen. 

Præmien på 2.000 kr. skal bruges på en buket blomster til Brian, som anerkendelse for det store arbejde, han udfører. En sommerfest for alle beboerne ønskes også. 

 

Region Hovedstaden

DVB Københavns team, afd. 4

1. præmien på en værdi af 3.000 kr. har DVB Københavns team vundet. Teamet er der for beboerne, når der er renoveringssager for, at gøre det nemmere for beboerne. 

Præmien på 3.000 kr. skal bruges til et socialt arrangement på Hans Knudsens Plads. 

Ejendomsfunktionærerne i Boligselskabet Strandparken, afd. 2

Ejendomsfunktionærerne i Boligselskabet Strandparken har vundet 2. præmien på 2.000 kr. De gør det rart at være beboer i Strandparken, da de altid er behjælpelige med store som små opgaver. Afdelingerne præsentere sig altid flot, og det er takket være ejendomsfunktionærerne. 

Præmien på 2.000 kr. skal bruges til en middag eller en tur ud i det blå.