Klagenævn for almene boliger

I en række sager er beboerklagenævnet 1. instans. Det betyder, at sagerne skal behandles i nævnet inden de kan overgives til domstolene (boligretten), der er ankeinstans. Sagerne er oplistet nedenfor under punkt "Beboerklagenævnet 1. instans".

Beboerklagenævnet behandler husordenssager, men her kan man stadig gå direkte til boligretten.

I andre sager, der ikke behandles i beboerklagenævnet, er boligretten 1. instans. Tilsvarende er kommunen tilsynsførende i en række forhold, der ikke behandles af beboerklagenævnet.

Nævnets virke er beskrevet i Lov om leje af almene boliger, kapitel 17.

Hvem, hvor, hvordan

Beboerklagenævnet kontaktes ved at henvende sig til kommunen. Klagen skal indbringes skriftligt og være vedlagt 141 kr. (2015 pris). Klager kan indbringes af en beboer eller en boligorganisation (afdeling).

Beboere kan ikke klage direkte til nævnet over en anden beboer. Kun hvis boligorganisationen har afvist at behandle klagen eller ikke vil videresende den til beboerklagenævnet - skal ske indenfor fire uger – kan man som beboer gå direkte til nævnet med en klage over en anden beboer. Det er ikke muligt at være anonym overfor den, man klager over.

Ved sager om ventelister/anvisning og beboerdemokratiske afgørelser, kan alle, der har en retlig interesse i sagen, klage.

Sammensætning

Nævnet består af tre personer. Formanden skal være jurist og udpeges af amtmanden. To sagkyndige udpeges af kommunen efter indstilling fra boligorganisationer (udlejer) og større lejerforeninger (lejer). Ved behandling af husordenssager suppleres nævnet med en sagkyndig i sociale forhold, dog uden stemmeret.

Kommunerne kan gå sammen og oprette et fælles beboerklagenævn for flere kommuner.