Læg et budget

Et budgetskema er et godt redskab i hverdagen. 

Et budget giver dig

  • overblik over, hvilke indtægter og udgifter du har
  • overblik over, hvad dit rådighedsbeløb er
  • hjælp til at prioritere, hvad du vil bruge dine penge på
  • overblik over, om du har råd til f.eks. nyanskaffelser, gå ned i arbejdstid eller lignende

Et budgetskema kan også gøre dig opmærksom på, om du kan lave ændringer i dit budget, f.eks. kan du

  • tjekke om der er nogen udgifter, som kan gøres mindre f.eks. finde et billigere mobilabonnement eller en billigere forsikring
  • tjekke om der er nogen udgifter, som helt kan fjernes f.eks. opsige medlemskabet i fitnesscenteret, som du kun bruger et par gange om året
  • tjekke hvad dit behov er. Du kan f.eks. overveje at skifte den store TV-pakke ud med en mindre TV-pakke, hvis du ser mindre fjernsyn, end du gjorde engang

Husk at udfylde dit skema korrekt og tjek det jævnligt for ændringer, hvis du for eksempel går ned/op i løn eller hvis din forsikring stiger.

Kontakt vores rådgivning, hvis du skal have hjælp til at lægge et budget.