Let forståelige budgetter til beboerne

Boligkontorets budgetfolder med fotos giver beboerne et letforståeligt budget, når de skal træffe beslutning om næste års husleje.

Folderen findes i tre udgaver med forskellige niveauer af information, og afdelingsbestyrelsen bestemmer hvilken udgave, beboerne skal modtage.

Beboernes indflydelse på huslejen ”Trafiklyset” giver et overblik over, hvilke udgiftsposter vi som beboere har indflydelse på:

  • Rød: Ingen indflydelse (udgifterne er givet på forhånd af långivere, kommuner m.fl.)
  • Gul: Delvis indflydelse (beslutninger på beboermøder kan have økonomisk betydning)
  • Grøn: Afgørende indflydelse (hvordan skal serviceniveauet være i afdelingen?)

Afdelingen får en karakter
Ud fra karakterskalaen A – E, hvor A er bedst, og E er dårligst, får boligafdelingen en vurdering (rating) i forhold til:

  • huslejeniveau
  • udlejning
  • fraflytninger
  • vedligeholdelsesstand og
  • økonomiske situation, herunder opsparing til vedligeholdelsesarbejder.

Budgetfolderen indeholder også forklaringer til:

  • afdelingens kapitaludgifter, offentlige og andre faste udgifter
  • afdelingens variable udgifter
  • afdelingens henlæggelser og ekstraordinære udgifter

Med folderen får du mulighed for at sammenligne jeres husleje og forbrug med andre boligafdelinger.

Vores driftschef eller chefkonsulent aftaler ved markvandringen med afdelingsbestyrelsen, hvilken version der er relvant i afdelingen.

 

Budgetfolderen har gået sin sejrsgang

Boligkontoret Danmark udgav den første lagkagefolder i 1996, og de nuværende budgetfoldere er 3. generation.

Budgetfolderforside1

Se eksempel på budgetfolder.