Månedens tip

2018

Juni - Bestyrelseslogin

For halvandet år siden introducerede Boligkontoret Danmark et bestyrelseslogin, hvor du som bestyrelsesmedlem, bl.a kan følge med i:  

  • Økonomien for dit boligselskab eller afdeling
  • Bruge kommunikationsforum til dialog med øvrige bestyrelsesmedlemmer
  • Finde svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med bestyrelsesarbejdet
  • Hente og dele dokumenter
  • Oprette en begivenhed for bestyrelsen via en fælles kalender.

Kort sagt har vi ønsket at forbedre selvbetjeningsmulighederne for bestyrelserne, også uden for normal åbningstid. Hvis du endnu ikke har været inde forbi siden eller det er ved at være lang tid siden så er den bestemt et besøg værd.

Husk også at fortælle dine bestyrelsesmedlemmer om siden. Du finder bestyrelsesloginet her 

Maj - Sommerlukning af fjernvarmen

Op mod halvdelen af danskerne glemmer at sommerlukke deres fjernvarmeanlæg – eller gør det forkert. Det betyder ekstra penge op af lommen på forbrugerne og unødvendig udledning af CO2 til atmosfæren. Derfor er HOFOR og EnergiTjenesten gået sammen om at sætte fokus på de store besparelser, danskerne kan hente ved at blive lidt bedre venner med deres fjernvarmeanlæg. Den 15. maj 2018 var national sommerlukke-dag, men du kan nå det endnu for uanset hvornår du gør det, vil der være en besparelse at hente.

http://sommerluk.dk/?page_id=18

 

April - Sommeren er på vej

Måske drømmer du eller din afdeling om et lille træ, der kan pynte uden at stjæle al sollys og udsigt i din lille have eller på de grønne arealer i afdelingen? Eller måske har de højere temperaturer gjort, at I overvejer at plante nye buske eller blomster. Find inspiration til små træer, søjleformede træer, klatreplanter, espalierer, stedsegrønt og slanke stauder.


https://www.bolius.dk/20-gode-planter-til-smaa-haver-46434/

Marts - Gode energivaner

Med gode energivaner skærer du toppen af din elregning og kan faktisk spare op til 1.500 kr. om året. hvis du indføre nogle gode energivaner i hjemmet. Energistyrelsen har samlet 6 gode energivaner
1. Fyld vaskemaskinen helt op inden du starter den
2. Vask ved 20 eller 30 grader. Halverer du temperaturen sparer du 55% på dit elforbrug
3. Brug tørresnoren fremfor tørretumbleren.
4. Sluk lyset når du går ud af rum du ikke ængere opholder dig i og køb LED-pærer.
5. Hold 5 grader i køleskabet og -18 grader i fryseren.
6. Fyld opvaskemaskinen helt op og vask ved en lav temperatur hvis muligt.
Se flere spare- og energiråd her:

Februar - Hvordan kan vi styrke fællesskabet i min boligafdeling?

Et velfungerende fællesskab kræver, at man har et sted at mødes og noget at mødes om. Selvom mange boligafdelinger har gode fælleslokaler og udendørs arealer er der ikke altid en naturlig grund til at mødes med naboerne og i en travl hverdag er det ofte svært at få tid til at planlægge og først og fremmest få ideerne til arrangementerne.

Det kan Fællesskabskalenderen måske hjælpe jer med. Fællesskabskalenderen er et inspirationshæfte med fælles aktiviteter, der kan binde mennesker sammen i hverdagen. Fællesskabskalederen er opdelt i 4 temaer og er baseret på de mest populære og hyppigst forekommende fællesskabsaktiviteter fra boligafdeilngerne:

  1. Fællesspisning
  2. Grønne tiltag
  3. Dyrehold
  4. Fælles praktisk kalender

Formålet er at løfte fællesskabet i boligafdelingerne ved at skabe naturlige mødesteder og aktiviteter, som man nemt kan være sammen om, også selvom man ikke kender hinanden i forvejen.

Bliv inspireret her

Projektet er en del af den almene forsøgspulje, som har til formål at igangsætte projekter, der kan bidrage til den almene boligsektors løbende udvikling og tilpasning til de udfordringer og forandringer, som de almene boligområder og boligmarkedet generelt står overfor. Bag projektet står Transport, Bygnings- og Boligministeriet.

Januar - Fremtidssikring af miljøet

Fremtiden vil byde på et skærpet fokus på energibesparelser, indeklimakomfort og større klimaudfordringer og det stiller endnu større krav til det almene byggeri. På almennet.dk.dk kan du finde inspiration og værktøjer til udvikling af det almene byggeri og på denne side kan du bl.a. se alt indhold på almennet.dk, som har med energi, klima og miljø at gøre.

http://almennet.dk/emner/energi-klima-miljoe/

2017

December - Gør hverdagen og julen grønnere

mitmiljø er en webportal drevet af Miljøstyrelsen som via artikler med tips, videoer, quizzer osv. tilbyder dig korte, handlingsanvisende råd om miljø og natur i din hverdag. Målet er at gøre nemt for dig at tænke grønt. Indholdet er inddelt i temaer som Have, Forbrug, Børn, Bolig, Ferie & Fritid, natur, Mad og Del & Spar

I anledning af julen er der lige nu også et tema om den grønne jul.

http://mitmiljo.dk/artikler/goer-julen-groennere/

November - Vælg den rigtige belysning


Der findes mange forskellige lyspærer og nogen gange kan det være svært at vælge den helt rigtige belysning. Der kan opstå flere spørgsmål - hvordan er lysindfaldet i rummet egentligt og hvor er det bedst at bruge hvad?

Energistyrelsens App “Lysguiden” kan hjælpe dig med at finde de bedste pærer til din bolig og samtidig spare penge og energi.

Appen findes både i App-Store og Google Play

https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/mobil-apps

September - Skimmelsæsonen er igang

Skimmelsvamp lever hele året, men særligt i efteråret, hvor luften er meget fugtig og temperaturen falder, er der stor risiko for skimmelvækst. Derfor skal man være ekstra påpasselig i den kommende efterårs – og vintersæson. Skimmelsvamp lever, hvor det er fugtigt og køligt fx på badeværelser og kolde ydervægge i boligen. En skimmelsvamp på 2-3 cm kan sprede op mod 400 millioner spore, og netop derfor er det vigtigt at forebygge spredning og fjerne fugtige levesteder i boligen.

Et indeklimatjek i afdelingens boliger, kan være en god metode til at opdage skimmelsvamp og fugtige levesteder, inden svampene spredes. Hvis et skimmelsvampeangreb ikke håndteres i tide, kan det blive en omkostningsfuld og meget dyr affære at skulle fjerne.

Læs mere her

Juli/August - Få gode råd til energibesparelser

SparEnergi er en del af Energistyrelsen, der hører under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Her kan du få gode råd til at spare energi i hjemmet og SparEnergi er nu også kommet på Facebook, hvor der sidder rådgivere og eksperter klar ved tasterne til at tage imod spørgsmål om alt fra varmepumper til isolering og varme- og elforbrug. Alle spørgsmål og svar kan ses på siden og er således med til også at inspirere andre.

Energistyrelsen håber at kunne nå ud til en bredere målgruppe og Facebook-forsøget vil indtil videre kører indtil slutningen af 2018. Det er selvfølgelig også stadigvæk muligt at finde inspiration og gode råd på http://sparenergi.dk/

Find Facebooksiden her: https://www.facebook.com/SparEnergi.dk/

Juni - Ny energimærkning

Undersøgelser viser, at 85 procent af de private forbrugere i EU benytter sig af energimærket, når de skal købe nyt komfur, køleskab, støvsuger eller noget helt fjerde og det er med god grund. I gennemsnit sparer en europæisk husstandnemlig 3.500 kr. på energiregningen ved at vælge energieffektive produkter.

Fra udgangen af 2019 bliver det nemmere at være forbruger. Her bliver det vi kender som A-mærket i dag, nemlig kun forbeholdt de absolut mest energieffektive produkter.

Dette er resultatet af en ny EU-aftale. Når aftalen træder i kraft i 2019 vil den nye A til G-energimærkeskala betyde, at det fremover højest vil være de 30 pct. mest energieffektive produkter, som kan få karakteren A og forbrugerne skal således ikke længere bruge energi på gennemskue hvad forskellen f.eks. er på A, A+ og A++

Maj - Bestyrelseslogin

I december måned 2016 introducerede Boligkontoret Danmark et bestyrelseslogin, hvor du som bestyrelsesmedlem, bl.a kan følge med i:  

  • Økonomien for dit boligselskab eller afdeling
  • Bruge kommunikationsforum til dialog med øvrige bestyrelsesmedlemmer
  • Finde svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med bestyrelsesarbejdet
  • Udskrive lejerlister
  • Hente og dele dokumenter
  • Oprette en begivenhed for bestyrelsen via en fælles kalender.

Kort sagt har vi ønsket at forbedre selvbetjeningsmulighederne for bestyrelserne uden for normal åbningstid, og hvis du endnu ikke har været inde forbi siden, er den bestemt et besøg værd. Du finder bestyrelsesloginet her

April - Få styr på friskluftventilerne

Mange beboere lukker friskluftventilerne i deres vinduer – særligt om vinteren, hvor den kølige luft måske i højere grad mærkes. Hermed hæmmes luftskiftet i boligen og dette øger risikoen for fugt- og skimmelproblemer, da den fugtige luft ikke automatisk ventileres ud af boligen og ny tør luft ikke ventileres ind. Friskluftventiler er med til at sikre et naturligt luftskifte og medvirker til at reducere luftfugtigheden i boligen. Læs mere her 

 

Februar - Simpel investering med god effekt

Der kan være penge at spare ved at sætte en vandsparende perlator på vandhanen i køkken og bad. Faktisk er det muligt at spare helt op til 25-30 % årligt og måske endda mere.En perlator er en lille anordning, der skrues på vandhanen og indeni sidder der et lille filter eller net, som gør at vandet blandes med luft og dermed begrænser vandudstrømningen. Læs mere her

Januar - Spar på varmeforbruget

Vinteren er stadig over os og dermed også den dyre opvarmningstid. Det kan hurtigt blive dyrt at varme boligen op og årets første måneder er ofte også sparemånederne i mange familier og at spare på varmen ser i første omgang ikke så attrativt ud. Der kan dog være mange penge at spare ved at følge nogle simpe råd. Læs mere her

 

2016

December - Genbrug dit juletræ

Når kalenderen går på hæld og kalenderbladet snart skal vendes og der skal tages hul på et nyt år er det for mange også ensbetydende med at juletræet skal ud af huset, men hvorfor egentlig ikke genbruge det. Her kan du få lidt inspiration til hvordan du kan genbruge dit juletræ

Oktober - God og tryg belysning

Efteråret er over os og snart kommer vinteren og dermed også færre lyse timer i døgnet. For at beboerne kan føle sig trygge når de færdes udenfor, er det derfor vigtigt at der er en god udendørsbelysning i afdelingen. Læs mere omkring valg af den rette og mest økonomiske belysning her.

September - Hvordan har I det med e-cigaretter?

Vidste du, at boligorganisationerne, ifølge ny lovgivning, har pligt til at udarbejde en skriftlig politik for anvendelse af brugen af e-cigaretter blandt sine ansatte. Læs mere her.

August - Er din afdeling energimærket?

Slå din afdeling op i SparEnergi.dks database og find ud af hvor energieffektiv den er. Hvis jeres afdeling ikke findes i databasen kan I få hjælp hos Boligkontorets Energi og Miljø-afdeling. Skriv til Energi- og miljøchef Jesper Telcs på jete@bdk.dk. Husk at det er lovpligtigt, at jeres afdeling har et energimærke.

Juni - Har I beboerdrevne genbrugsbutikker og byttebørser i jeres afdeling?

Læs mere om deleøkonomiske tendenser i de almene boligområder her.

 

Maj - Trænger jeres udearealer til en make-over?

Bliv inspireret til skønne udeområder her og på Haveselskabet. Inddrag gerne ejendomsfunktionæren i processen.

 

April - skal varmeanlægget sommerlukkes?

Overvej om jeres afdelingens varmeanlæg skal sommerlukkes.

 

Marts - Gør de grønne arealer forårsklar

Ungå sprøjtegift på de grønne områder. Læs mere her og få gode tips her

 

Februar - Del dine ting

Opret en profil på Naboboersen.dk og bliv en del af et nabofællesskab, hvor du gratis kan låne og dele ting. 

 

Januar - Spar på affaldet

Få gode råd til at mindske dit affald her.

 

2015

November - EMO-rapporten

Har I fulgt op på besparelsesforslagene fra sidste energimærkningsrapport (EMO-rapport)? Rapporten oplyser bl.a. om ejendommens energiforbrug og muligheder for at opnå energibesparelser. Læs mere om energimærkningsordningen her.

Oktober - har du luft i radiatoren?

Luft i radiatoren betyder, at det varme vand ikke kommer rundt. Det afhjælpes ved at løsne udluftningsventilen, som sidder i modsatte side af termostaten. Husk en klud til vandet. Når vandet begynder at pible frem, er der ikke mere luft i radiatoren, og du kan skrue udluftningsventilen tilbage på plads. Se hvordan, og få flere gode radiatorråd her. 

 

September - Sund og energivenlig bolig

10 gode råd til en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. 

 

August - Den bæredygtige boligafdeling

Bliv inspireret til at indføre energirenoveringer og andre bæredygtige tiltag i din boligafdeling. Oftest er der udover den miljømæssige gevinst også en økonomisk i form af lavere forbrugs-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Læs inspirationskataloget her. 

 

Juni - Affaldssortering 

Har I affaldssortering i jeres afdeling? I Danmark producerer vi hvert år ca. 15 millioner tons affald. For at skåne miljøet og få mest ud af ressourcerne er det vigtigt at vi sorterer vores affald. Læs mere her.

 

Maj - Sommerregn

Er jeres boligafdeling skybrudssikret? Sommeren står for døren, og det kan betyde voldsom sommerregn. Få inspiration til at klimatilpasse jeres boligområde her.

 

April - solceller

Installér solceller og få CO2-neutral strøm. Overvej om jeres boligafdeling skal have solcelleanlæg til produktion af klimavenlig strøm. Lige nu kan almene boligorganisationer søge støtte til at sælge overskuds-el til el-nettet. Læs mere her.

 

Et velfungerende fællesskab kræver, at man har et sted at mødes og noget at mødes om. Selvom mange boligafdelinger har gode fælleslokaler og udendørs arealer er der ikke altid en naturlig grund til at mødes med naboerne og i en travl hverdag er det ofte svært at få tid til at planlægge
Og først og fremmest få ideerne til arrangementerne.

Det kan Fællesskabskalenderen måske hjælpe jer med. Fællesskabskalenderen er et inspirationshæfte med fælles aktiviteter, der kan binde mennesker sammen i hverdagen.

Fællesskabskalederen er opdelt i 4 temaer og er baseret på de mest populære og hyppigst forekommende fællesskabsaktiviteter fra boligafdeilngerne:

1.    Fællesspisning
2.    Grønne tiltag
3.    Dyrehold
4.    Fælles praktisk kalender

Formålet er at løfte fællesskabet i boligafdelingerne ved at skabe naturlige mødesteder og aktiviteter, som man nemt kan være sammen om, også selvom man ikke kender hinanden i forvejen.

Bliv inspireret her:  http://forsoegspuljen.almennet.dk/media/825195/faellesskabskalender_endelig-version.pdf

Projektet er en del af den almene forsøgspulje, som har til formål at igangsætte projekter, der kan bidrage til den almene boligsektors løbende udvikling og tilpasning til de udfordringer og forandringer, som de almene boligområder og boligmarkedet generelt står overfor. Bag projektet står Transport, bygnings- og Boligministeriet.

Hver måned kan du læse om månedens grønne tip her på siden.