Behov for rådgivning i bekymringssager

onsdag, den 24. februar 2016
Niklas Ingerslev

Som led i Boligkontorets nye boligsociale strategi, tilbydes der rådgivning til beboere med bekymring for en nabos adfærd eller velbefindende. Rådgivningen er en vigtig service i de almene boligområder – det bevidner en trist historie fra Klovborg i Midtjylland. Her blev en mand fornylig fundet død i sit hjem på et tip fra en nabo.

Lars Kruses nabo havde gennem en længere periode haft en besynderlig adfærd. Han havde et fast mønster, hvor han råbte ud ad vinduet kl. 4 om morgenen og brugte altid naboens skraldespand i stedet for sin egen. Da dette mønster pludselig blev brudt og Lars Kruse hverken havde hørt eller set noget til naboen i flere dage, begyndte alarmklokkerne at ringe - han tog derfor kontakt til Boligkontoret.

- Jeg ringede og gav udtryk for min bekymring. Derefter blev jeg kontaktet af landbetjenten, som skulle høre, om jeg stadig ikke havde set noget til ham. Da dette ikke var tilfældet, kom politiet et par dage efter og fandt ham død inde i boligen, fortæller han.

En situation man ikke ønsker at stå med alene
Lars Kruses historie er et klassisk eksempel på en bekymringssag, hvor han ikke ønskede at stå alene med situationen. Derfor var han glad for, at kunne komme af med sin bekymring til Boligkontoret.

Ofte er det dog ikke en passiv adfærd, men derimod en aggressiv eller forstyrrende adfærd, der ligger til grund for de bekymringssager, Boligkontoret modtager. I disse tilfælde kan det være rigtig svært for naboen eller afdelingsbestyrelsen at finde ud af, hvordan man håndterer den konkrete sag. Dette gør kun behovet for Boligkontorets nyoprettede rådgivningsenhed endnu mere relevant for beboere og bestyrelser. Det er vigtigt at kunne give den nødvendige sparring til, hvordan man evt. selv kan handle, hvem man skal involvere eller i særlig komplicerede sager at få Boligkontoret til at tage kontakten.

En balancegang mellem privatliv og nødvendig indgriben
Boligkontorets store udfordring i bekymringssager er, at man på den ene side skal respektere privatlivets fred og på den anden side har et juridisk og socialt ansvar. Både for at tage hånd om naboernes bekymringer, men også for at hjælpe den pågældende beboer, der kæmper med sit velbefindende eller en uhensigtsmæssig adfærd.

- Det er jo ofte de her svære situationer, hvor vi gerne vil træde til og hjælpe, men samtidig er nødt til at respektere folks privatliv. Derfor er vores professionelle rådgivning ekstrem vigtig, da vi skal ind og vurdere, hvordan den konkrete sag løses til alle parters bedste. Når vi tilbyder rådgivning, er det jo ikke fordi, der nødvendigvis skal ske en stor indgriben. Det kan også bare være nødvendigt at få opmærksomhed på vedkommende og vise at vi bekymrer os og at der er hjælp at hente, fortæller boligsocial konsulent, Stina Amdi Letvad.

Du kan læse mere om den nye rådgivende funktion her.

Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld felterne nedenfor og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Tak for du tilmeldte dig til vores nyhedsbrev.

Seneste Nyheder

Årsregnskaber skal fremover vise driftsmål for hver boligafdeling
onsdag, den 17. januar 2018

Mere ’gør det selv’ i fremtiden?
mandag, den 15. januar 2018

Rejsegilde i Skoleparken
mandag, den 15. januar 2018

Formandsskifte i Boligkontoret Danmark til sommer
mandag, den 15. januar 2018

Boligkonference 2018 - 70 års fællesskab
mandag, den 15. januar 2018

Samarbejder i lokalmiljøet skal hyldes i 2018
mandag, den 15. januar 2018

Hvordan skaber vi et beboerdemokrati for både unge og ældre?
søndag, den 17. december 2017

Renovering af Tibberupparken gavner også lokalsamfundet
torsdag, den 14. december 2017

Den boligsociale helhedsplan i Nakskov Almene Boligselskab skal fremover dække hele Vestlolland
torsdag, den 14. december 2017

Ny ghettoliste offentliggjort
torsdag, den 14. december 2017

Ny digital værktøjskasse til beboerdemokrater
torsdag, den 14. december 2017

Julegave til hjemløse fra Boligkontoret Danmark og 3B
torsdag, den 14. december 2017

Ny juletradition på Emil Reesens Vej i Strib
lørdag, den 9. december 2017

Danmarks dejligste almene hjem er fundet
lørdag, den 9. december 2017

'Udsatte beboere er en fælles opgave!'
lørdag, den 9. december 2017

Hvem har ret til lejemålet ved samlivsophør?
lørdag, den 9. december 2017

Julemanden fra Uglevang
lørdag, den 9. december 2017

Søhusene vandt fornem pris på Almene Boligdage 2017
onsdag, den 29. november 2017

Startskud til 51 nye attraktive lejeboliger i Vedbæk Park
tirsdag, den 28. november 2017

Hvordan ser fremtiden ud for de almene boliger?
tirsdag, den 28. november 2017

Bøgeparken i Boligforeningen Lillebælt vandt 3.præmie på 50.000 kr.
tirsdag, den 28. november 2017

Klimapris til Kokkedal
tirsdag, den 28. november 2017

Almene boliger til debat i valgkampen
tirsdag, den 28. november 2017

På byggetur afsted til inspiration og samvær
tirsdag, den 28. november 2017

Statslån til den almene boligsektor droppes
tirsdag, den 28. november 2017

Vis alle nyheder

Hovedkontoret

Boligkontoret Danmark
Havneholmen 21
1561 København V
Tlf. 35 44 80 80
E-mail: bdk@bdk.dk

Åbningstider

Mandag-torsdag: 9-16
Fredag: 9-14

Lørdag, søndag og helligdage: Lukket