Frygt for konsekvenserne af ghetto-udspil

tirsdag, den 20. marts 2018
Af Niklas Ingerslev

Regeringens forslag om at bruge 12 mia. kr. fra Landsbyggefonden frem mod 2026 til indsatser i landets ghettoområder risikerer at bremse renoveringer i resten af sektoren. Det kan få fatale konsekvenser for beboerne og hele sektoren, mener Boligkontoret Danmarks direktør. Lige nu har Boligkontoret Danmark 34 renoveringer til samlet ca. 3 mia. kr. under behandling hos Landsbyggefonden, som risikerer at blive udskudt.

Vedtages finansieringsmodellen for ghetto-udspillet i sin nuværende form, kan det få vidtrækkende og langsigtede konsekvenser for hele den almene boligsektor, mener Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz.

”Med det forslag regeringen har lagt frem, risikerer vi at sætte renoveringsarbejdet af den almene boligmasse i stå. Det vil ikke bare gå ud over bygningernes stand, det vil også gøre det langt mindre attraktivt at bosætte sig i en almen bolig fremover. Dermed risikerer vi at nye udsatte boligområder opstår og i værste fald ender regeringens opgør med parallelsamfund ud i, at der i stedet skabes endnu flere”, fortæller han.

Længere venteliste til renoveringer

Bekymringerne i den almene boligsektor er til at få øje på i øjeblikket. Det skyldes, at de 12 mia. kr. fra Landsbyggefonden, som regeringen vil øremærke til ghettoområderne, vil efterlade 9 mia. kr. til renoveringer af den øvrige almene boligmasse frem mod 2026. De 9 mia. kr. skal således dække renoveringsbehovet i hvad der svarer til ca. 88 procent af det samlede antal almene boliger, hvor beboerne flere steder kæmper med alt fra skimmelsvamp til utætte tage og dårlig isolering.

Ventelisten på renoveringsstøttesager hos Landsbyggefonden er allerede lang og ofte er der ventetider på flere år. Ifølge BL vil de 9 mia. kr. ikke engang kunne dække den nuværende venteliste, som naturligvis vil vokse sig længere frem mod 2026. Det kræver derfor ikke de store matematiske kundskaber at regne sig frem til, at det bliver ualmindelig svært at få renoveret de boliger, der trænger til en overhaling, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.

Således kan selvsamme lejere, der troligt har indbetalt til Landsbyggefonden via deres husleje, ende med at skulle se langt efter den renovering, de har gået og ventet på.

Fraflytning eller huslejestigning?

Hos Boligkontoret Danmark har vi lige nu 70 renoveringsstøttesager, hvoraf 34 er under behandling hos Landsbyggefonden – sager der spænder fra 10 mio. kr. op til 400 mio. kr. og samlet set handler det om ca. 3 mia. kr. Her er renoveringsbehovet flere steder så presserende, at beboerne kan blive nødt til at flytte, hvis ikke der afsættes råderum til at fremskynde en renovering. I værste tilfælde kan manglende støttekroner fra Landsbyggefonden komme til at betyde, at vi vil se flere mindre boligselskaber gå konkurs, mener byggeøkonomichef, Erik Andreasen.

”Hvis der ikke, som følge af regeringens forslag, bliver råderum til at prioritere presserende byggesager i Landsbyggefonden de næste mange år, så ender vi med at stå med en boligmasse, der er i så dårlig stand, at man simpelthen ikke kan bo i det. Jeg kan frygte, at vi i værste fald ser nogle især mindre boligselskaber stå i en situation, hvor de ikke kan få renoveret sundhedsskadelige boliger, fordi de hverken har tilstrækkelig henlagte huslejekroner til vedligeholdelse eller kan klare en huslejeforhøjelse på 2.000 kroner eller mere uden at komme til at stå med udlejningsproblemer. I så fald er den eneste mulighed en konkurs”, fortæller han.

Problemerne løses allerede i dag

Erik Andreasen peger på, at mange af de problemer, som regeringen vil løse med ghetto-udspillet, allerede bliver løst i dag, blandt andet med flere succesrige renoveringer rundt om i landet. Med et ensidigt fokus på de 57 boligområder, der indgår i regeringens ghetto-udspil, frygter han derfor, at øvrige sårbare boligområder kan få større sociale udfordringer, hvis de eksempelvis ikke kan opnå renoveringsstøtte fremover.

”Jeg har aldrig hørt om en sag, der er endt hos Landsbyggefonden, som ikke har været nødvendig eller som måske kunne have ventet. Til gengæld kan jeg pege på mange sager, som har været kæmpe succeser og har fået områder til at blomstre og netop modvirket parallelsamfund, ghettodannelse og sociale udfordringer. Jeg tror endda, jeg kan pege på områder, vi har renoveret, som kunne være havnet på regeringens ghettoliste, hvis ikke vi havde haft mulighed for at renovere og forny området”, slutter han.

Forsøg på at påvirke processen

Lige nu arbejder BL - Danmarks Almene Boliger på højtryk for at overbevise regeringen og Folketingets partier om, at lave en anden model for finansieringen. Ligeledes har flere bestyrelsesformænd fra vores boligselskaber samt Michael Demsitz lavet debatindlæg og læserbreve for at påvirke processen gennem pressen.

Vi har samlet et par nyttige links, der kan gøre dig klogere på udspillet:

Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld felterne nedenfor og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Tak for du tilmeldte dig til vores nyhedsbrev.

Seneste Nyheder

Husk naboerne når du bygger nyt
onsdag, den 18. april 2018

Det gamle rådhus i Nørre Aaby på Fyn får nye beboere
onsdag, den 18. april 2018

Boligkonferencen 2018: Sammen skaber vi fremtiden
onsdag, den 18. april 2018

Er I klar til den nye persondataforordning?
onsdag, den 18. april 2018

Frygt for konsekvenserne af ghetto-udspil
tirsdag, den 20. marts 2018

Tibberupparken og Kollektivhuset er indstillet til RENOVER prisen 2018
mandag, den 19. marts 2018

Er I klar til et generationsskifte?
mandag, den 19. marts 2018

Hvordan arbejder vi med det boligsociale i fremtiden?
lørdag, den 17. marts 2018

Hvad betyder ghettoudspillets finansieringsforslag for mig og renoveringen af min bolig?
torsdag, den 15. marts 2018

Landsbyggefonden er de almene beboeres friværdi
torsdag, den 15. marts 2018

Når bestyrelsen går i opløsning
torsdag, den 22. februar 2018

Nyt driftssekretariat i Boligkontoret Danmark
torsdag, den 22. februar 2018

Børn sætter miljøet på dagsordenen i Kokkedal
onsdag, den 14. februar 2018

Travlhed på byggepladserne i Jylland og på Fyn
onsdag, den 14. februar 2018

Boligkontoret Danmark fylder 70 år
onsdag, den 14. februar 2018

"Uanset hvor langt ned man kommer, så kan man komme op igen ..."
søndag, den 11. februar 2018

Formand i boligforening: "Stop den generelle hetz mod almene boliger"
søndag, den 11. februar 2018

Ingen kan alt - sammen kan vi det hele
søndag, den 11. februar 2018

Kan man nøjes med at vise fejl- og mangellisten, når man flytter ud?
søndag, den 11. februar 2018

Årsregnskaber skal fremover vise driftsmål for hver boligafdeling
onsdag, den 17. januar 2018

Mere ’gør det selv’ i fremtiden?
mandag, den 15. januar 2018

Rejsegilde i Skoleparken
mandag, den 15. januar 2018

Formandsskifte i Boligkontoret Danmark til sommer
mandag, den 15. januar 2018

Boligkonference 2018 - 70 års fællesskab
mandag, den 15. januar 2018

Samarbejder i lokalmiljøet skal hyldes i 2018
mandag, den 15. januar 2018

Vis alle nyheder

Hovedkontoret

Boligkontoret Danmark
Havneholmen 21
1561 København V
Tlf. 35 44 80 80
E-mail: bdk@bdk.dk

Åbningstider

Mandag-torsdag: 9-16
Fredag: 9-14

Lørdag, søndag og helligdage: Lukket