Vicevært med fokus på tryghed og trivsel

søndag, den 1. oktober 2017
Af Maria Dyrborg, Foto: René Aunsbjerg Fogh, UGE-Avisen Ribe

Da Ribe Boligforening besluttede at ville ansætte en boligsocial vicevært, var det bl.a. som en konsekvens af det nye kontanthjælpsloft. Samtidig havde boligforeningen oplevet en tilstrømning af udsatte og ressourcesvage beboere. Med en boligsocial vicevært var målet en forebyggende indsats, med fokus på at hjælpe beboere, samt styrke den generelle trivsel og tryghed i boligafdelingerne.

Valget som boligsocial vicevært faldt på Susanne Sleiman Gudiksen, der havde første arbejdsdag d. 2. januar i år. Susanne har en pædagogisk baggrund og har tidligere arbejdet på et forsorgshjem i Esbjerg.

Den nye jobbeskrivelse er meget åben og arbejdsopgaverne varierer. Ifølge Susanne er ingen dage ens, og de sager, hun giver sig i kast med, afhænger helt og holdent af beboerne. ”Jeg får tingene til at ske ud fra de behov og problemer, beboerne har. Deres ønsker og velvære kommer i første række”, uddyber Susanne.

Styrker de sociale aktiviteter

Med ansættelsen af Susanne ønskede Ribe Boligforening også at videreudvikle beboerdemokratiet og styrke samarbejdet blandt de frivillige beboere. Samtidig skulle hun være med til at skabe nye sociale aktiviteter i såvel de enkelte afdelinger, som på tværs af afdelingerne. Et eksempel på dette var et velbesøgt kræmmermarked på græsplænen foran boligforeningens afdeling på Hans Jacobs Vej, den første weekend i august, med deltagelse af hele 31 stande, flere konkurrencer og børneaktiviteter.

Skaber socialt nærvær

Nogle af den boligsociale viceværts vigtigste opgaver er at tale med beboerne, skabe relationer og gøre sig kendt i boligforeningen, således at beboerne føler sig trygge ved at kontakte Susanne. Jens Hunderup, der er formand for Ribe Boligforening fortæller, ”Vi oplevede, at mange beboere holder sig for sig selv og ikke tager sig så godt af naboerne, som før i tiden. Derfor har vi også kunne se et voksende behov for én som Susanne, der kan skabe socialt nærvær og være en vigtig sparringspartner for de beboere, der har behov for hjælp. Vi har allerede kunne se de positive effekter, og jeg har svært ved at forstå, hvordan vi overhovedet kunne klare os uden hende.”

Et stort netværk er vigtigt

Samme holdning har Cung Hlun Sang, der er meget glad for, at der er kommet en boligsocial vicevært. Han er beboer i Rønnebærparken i Ribe og har fået hjælp af Susanne til at søge boligstøtte og skifte læge.

Ifølge Susanne er hendes styrke lige præcis, at hun kan agere i et felt mellem boligselskabet, beboerne og det kommunale system. Hun har mulighed for at handle fleksibelt og hurtigt, uden at skulle igennem en længere sagsbehandling. Susanne har samtidig et stort netværk, der giver hende mulighed for at skabe kontakt til relevante parter og specifikke kontaktpersoner hos eksempelvis kommuner og skoler, uden at skulle involvere diverse forsinkende mellemled.

Ofte skal der ikke mere end en samtale til

En anden vigtig opgave, afhængig af den enkelte afdeling og beboersammensætning, vil ofte være håndtering af konflikter og nabostridigheder. I Ribe har en af fordelene ved at have en boligsocial vicevært været, at konflikterne mange gange kan løses inden de udvikler sig til deciderede nabostridigheder.

Susanne arrangerede eksempelvis et møde mellem en ung pige og hendes overbo. Baggrunden for mødet var, at den unge pige igennem længere tid havde oplevet larm fra overboen, hvilket gav anledning til både frustrationer og søvnproblemer. Susanne sørgede derfor for, at de to parter fik mulighed for, at lade hinanden komme til orde. Ofte skal der nemlig ikke mere end en samtale til og da Susanne Sleiman Gudiksen gik derfra, var det med fornemmelsen af, at de to parter havde fået en gensidig forståelse for hinanden og at en potentiel naboklagesag var undgået.

En god investering

Det kan være en stor belastning for en boligafdelings økonomi og beboere, hvis der er mange nabokonflikter, psykisk syge beboere eller udsættelsessager på grund af huslejerestancer. I afdelinger, der oplever disse problematikker, kan det derfor være en god investering at ansætte en boligsocial vicevært.

I Ribe oplever Susanne i hvert fald, at de er meget tilfredse med valget: ”Der er ingen grænser for, hvad jeg har oplevet af henvendelser, men det tager jeg som et tegn på, at der er behov for min tilstedeværelse og at der bliver sat pris på den"

Såfremt du mener, at din boligafdeling burde overveje at ansætte en boligsocial vicevært, er du altid velkommen til at tage kontakt til din afdelingsbestyrelse, selskabets organisationsbestyrelse eller administrationen, som så vil behandle din henvendelse og undersøge behovet.

Tilmeld nyhedsbrev

Udfyld felterne nedenfor og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Tak for du tilmeldte dig til vores nyhedsbrev.

Seneste Nyheder

Danmarks dejligste hjem
onsdag, den 8. november 2017

Tilpasset vand, vejr og beboere
søndag, den 1. oktober 2017

Kan man ved fuldmagt stemme på vegne af en beboer?
søndag, den 1. oktober 2017

Orla fik Den kongelige fortjenstmedalje
søndag, den 1. oktober 2017

Vicevært med fokus på tryghed og trivsel
søndag, den 1. oktober 2017

Vil du være én af hverdagens helte?
søndag, den 1. oktober 2017

Behovet for en fælles indsats er større end nogensinde før
søndag, den 1. oktober 2017

Hvad sker der, når en boligsocial helhedsplan udløber?
mandag, den 11. september 2017

Når boliger skifter målgruppe
mandag, den 11. september 2017

Udbud og indkøb – et centralt effektiviseringsområde
mandag, den 11. september 2017

Den almene sektor hyldes med fagpriser
mandag, den 11. september 2017

Fra fyldepen til NemID
mandag, den 11. september 2017

Beboere får hjælp inden problemer vokser sig store
mandag, den 11. september 2017

32 boligorganisationer har allerede benyttet sig af tilbuddet
fredag, den 25. august 2017

Får du brugt dit personlige bestyrelseslogin?
fredag, den 25. august 2017

Tænk energi ind i jeres renovering
fredag, den 25. august 2017

Almene boliger på finansloven?
fredag, den 25. august 2017

Beboerundersøgelsen 2017
onsdag, den 28. juni 2017

Hvad sker der, når der er stemmelighed på afdelingsmødet?
onsdag, den 28. juni 2017

Tag på ferie uden bekymringer
onsdag, den 28. juni 2017

Hvordan kan leg styrke fællesskabet på tværs?
onsdag, den 28. juni 2017

Gang i byggeriet på afdelingskontoret i Ribe
mandag, den 19. juni 2017

Kontanthjælpsloftet har ikke sat flere på gaden
mandag, den 19. juni 2017

Presset på den almene boligsektor i fokus på årets repræsentantskabsmøde
torsdag, den 15. juni 2017

Vigtige præciseringer og ændringer i driftsbekendtgørelsen
torsdag, den 15. juni 2017

Vis alle nyheder

Hovedkontoret

Boligkontoret Danmark
Havneholmen 21
1561 København V
Tlf. 35 44 80 80
E-mail: bdk@bdk.dk

Åbningstider

Mandag-torsdag: 9-16
Fredag: 9-14

Lørdag, søndag og helligdage: Lukket

OBS: Kontoret holder lukket d. 26. og 27. oktober 2017.